Profil

Portrait
© Bjarke Raabjerg

Navn: Bjarke Raabjerg

Alder: 38 år

Bor i: Holstebro

Jobstatus: Jobsøgende
(Er i offentlig løntilskud - afbrydes ved job)

Kørekort: Nej (har aldrig taget et)

Fagligt

Jeg har flair for IT, og har nemt ved at sætte mig ind i nye teknologier og systemer.

Lige siden jeg var barn, og godt kunne li' at pille ved f.eks. mine forældres stereo anlæg, har jeg haft en interesse for elektronik, elektroniske medier, fotografering og IT.

Jeg er uddannet datafagtekniker fra 2006. En uddannelse hvor jeg kom igennem alt fra opbygning af en pc, til systemadministration, server drift, netværksadministration, fejlfinding, software udvikling, dokumentation, samt projektstyring.

Siden uddannelsen, har jeg hovedsageligt arbejdet med webudvikling. Jobs hvor jeg dog også ofte har haft andre funktioner, blandt andet ansvaret for drift af web og email servere (hovedsageligt Linux, men også Windows), styring af DNS, 1st line support til kunder, samt projektstyring.

Introvert

Jeg er introvert. Det betyder at mine styrker blandt andet ligger i at jeg ofte tænker før jeg taler og handler, er god til at lytte og observere, er kreativ, god til problemløsning, har en god intuition, og kan arbejde mere fokuseret. Styrker som kan være med til at skabe gennemtænkte og brugervenlige løsninger og produkter af højere kvalitet.

Kronobiologi: B-menneske

Jeg er B-menneske. Det betyder at jeg har en naturlig døgnrytme som ligger senere end A-mennesker. Jeg er som de fleste mennesker selvfølgelig fleksibel til en vis grænse, men jeg foretrækker at stå op omkring kl. 9-10 stykker, og først gå i seng igen en gang efter midnat. Det betyder også at jeg foretrækker en arbejdstid der starter omkring kl 10-11 stykker. En fast arbejdstid der starter tidligere, resultere for mig (og andre B-mennesker) ofte i for lidt søvn og lavere produktivitet (se her og her).

Geografi

Jeg søger især job i Holstebro, byerne omkring Holstebro (hvor offentlig transport fra Holstebro er muligt - Struer, Herning, Ikast, Ringkøbing, Silkeborg, Skive), samt Aarhus og Aalborg. Får jeg fast fuldtidsjob i Aarhus eller Aalborg, forventer jeg at jeg flytter til byen (jeg bor i lejet lejlighed, så der er ikke noget hus der skal sælges først).

Hjemmearbejdsplads er også en mulighed.